Klargøring
Repipe Spray Coating systemet – RSM04 består af en ramme af rustfrit stål med tanke til coating-materiale og rensevæske, et varmebælte, en hydraulisk pumpestation og et computerkontrolsystem (PLC), som løbende monitorerer den korrekte dosering af de to komponenter i coating-materialet. Kontrolsystemet viser også lufttrykket og mængden af materiale i tankene.
RSM04 leveres enten med en 5-meter eller en 45-meter varmeisoleret slange. Slangen har et indbygget varmekabel og er monteret på en tromle med et elektrisk tilbagetræk, som automatisk ruller slangen op når du er færdig med arbejdet.
Til systemet anvendes desuden en duoslange eller en extension-slange til luft og coating materiale.
RSM04 kan enten blive stående i bilen/traileren eller tages med ind i bygningen, hvor du arbejder. Duoslange, mixerblok (manifold) og kontrolpult skal altid tages med ind i bygningen.
Vi anbefaler at man bruger en kompressor med indbygget køletørrer til at forsyne systemet med tør og ren luft.
Når vandforsyningen er koblet af og toilettet eller køkkenvasken er fjernet, tilsluttes mikserblokken til kontrolpulten. Duo- eller extensionslangen tilsluttes til mikserblokken, hvorefter luftmotor og sprayhoved med centreringsbørste tilsluttes slangen, som derefter sænkes ned i røret.
Det elektriske tilbagetræk fastspændes i enden af røret, duo- eller extension-slangen monteres på tilbagetrækket - og så er du klar til at spraye røret.
Betjening
RSM04 er nemt at betjene med joysticket på kontrolpulten og en 12” farve touchskærm. Vi anbefaler altid at to personer betjener systemet sammen, én til kameraet og én til Spray Coating systemet.
Det elektriske tilbagetræk giver mulighed for løbende at regulere hastigheden og sikrer at materialet påføres jævnt (og i passende mængde) hele vejen op igennem røret. Systemet er designet til standardbrug i rør fra 35 mm til 150 mm igennem flere 45° og 90° bøjninger.
Fra kontrolpulten vælger du den foretrukne temperatur, mængden af materiale, og den hastighed hvormed materialet skal sprayes ud i røret. Vi tilpasser brugerfladen, så teksten på displayet er på dit eget sprog, og touchskærmen viser opdateret information om temperatur og mængde af coating-materiale som sprayes igennem slangen.
Du kontrollerer det elektriske tilbagetræks bevægelser i røret med joysticket, og i det øjeblik du slipper, stopper tilbagetrækket umiddelbart.
Et 12” farvedisplay er indbygget i kontrolsystemets låg og ved at tilkoble et eksternt kamera, giver displayet et klart, detaljeret billede af arbejdsområdet inde i røret.
Kontrolpulten har ind- og udstik til tilknytning af eksternt kamera og videooptager.
Vedligehold
RSM04 har en indbygget automatisk rensecyklus, som optimerer systemets driftssikkerhed og sikrer en lang levetid. Systemet leveres med en toolbox til dagligt vedligehold.
Vi anbefaler at man altid bruger en kompressor med påmonteret køletørrer til at forsyne systemet med tør og ren luft. RSM04 arbejder mest effektivt i ren, tør luft og dette forlænger samtidig systemets levetid.
Elektrisk tilbagetræk
Repipe Spray Coating System leveres med et elektrisk tilbagetræk, som bruges til at trække duoslangen med sprayhovedet tilbage op igennem røret.
Tilbagetrækket trækker duoslangen hele vejen op igennem røret i et jævnt tempo. Hastigheden på tilbagetrækket kan justeres fra kontrolpulten. Repipe Spray Coating System’s hydrauliske pumpe giver et fuldstændig jævnt flow og forsyning af coating-materiale.
Resultatet er en utroligt stærk, jævn og glat lining igennem hele røret, som er langt mere effektiv end traditionel manuel tilbagetrækning.
Varmeblæser
For at sikre en lang levetid for det nye rør, er det meget vigtigt at det gamle rør er fuldstændig tørt inden du begynder at spraye. Repipe Spray Coating System leveres med vores kraftfulde, kompakte varmeblæser til at tørre røret efter rensning og til hærdning af den nye lining.
Den kompakte og støjsvage varmeblæser leveres med en 5-meter slange, som kan monteres på varmeblæserens aluminiumkasse.
Åbningen (ventilrammen) på kassen har en diameter på 125 mm, og systemet leveres med justeringsringe med en diameter på 63 mm, 80 mm og 100 mm. Varmeblæseren skal tilsluttes en stikkontakt med 230 V net spænding.
Duoslange (1-15 m)
Duoslangen er smal og derfor velegnet til smalle rør eller mange bøjninger.
Duoslangen består af én slange til luft og én til coating materiale. De to slanger er omgivet af en plastkappe.
Duoslangen monteres på fordelerstykket på enten mikserblokken (RSM04) eller anlægget (RSM05).
Extension-slange (15-35 m)
Extension-slangen er et alternativ til duoslangen. Den er velegnet til større, lige rør.
Med extension-slangen er det muligt at spraye et rør på mere end 15 meter og slangen kan rengøres og genbruges næste gang der skal sprayes.
Extension-slangen monteres på fordelerstykket på enten mikserblokken (RSM04) eller anlægget (RSM05).
Reservedele og tilbehør til
Repipe Spray Coating System